Kropssprog

Hvorfor beskæftige sig med kropssprog?

Kropssproget er det mest fundamentale og ærlige sprog vi har. Samtidig er det ofte det mest oversete sprog. Kroppen og psyken er tæt forbundet. Det, der sker inde i hovedet på os, giver sig udslag i vores krop, og det som kroppen gør, påvirker vores psykiske tilstand. Kroppen står derfor for langt hovedparten at vores følelsesmæssige kommunikation. At forstå kropssproget er at forstå os selv.


Aflæs kropssproget

Alle har glæde af at blive bedre til at observere andre. Vi aflæser hinanden hele tiden, for at finde ud af, hvordan vi skal forhandle med hinanden. Vi gør det instinktivt, nogle gange gør vi det godt, andre gange mindre godt. Alle kan blive bedre til det. Vi er langt mere tilbøjelige til at tro på hvad vi ser end hvad vi hører. Derfor bør vi blive mere bevidste om, hvilke signaler kroppen udsender.


Brug kropssproget

Vil du gøre indtryk på andre? Vil du fremstå troværdig? Så skal du bruge din krop. Som teaterlærer ser jeg det tydeligt hele tiden. De elever, der spiller troværdigt, er de elever der spiller med kroppen.


Motivation, arbejdsglæde og nærvær

Kroppen påvirker vores indre tilstand. Vi kan derfor arbejde med psyken ved at arbejde med kroppen, og du kan bruge kropssproget til at ændre din indstilling til omverdenen. Bliv et gladere og mere udadvendt menneske.

Mange kæmper med motivation og arbejdsglæde. Lyt til din krops signaler og tag dem seriøst.