Underholdning

Book en forestilling til en underholdende aften. Jeg spiller i øjeblikket følgende forestillinger:

Hayduk & Grankvist

Improv Comedy når det er bedst

Oplev en humoristisk og fuldstændig improviseret forestilling fyldt med gode historier og musik fra start til slut!


Improduoen Hayduk & Grankvist spiller alle de karakterer, der indgår i den samlede fortælling, som med garanti vil vise alt lige fra helt almindelige hverdagsscener til de mere fantasifulde idéer. Der vil være masser at spejle sig i for publikum, som bliver ført på en rejse fuld af gode og underholdende fortællinger samt sang og musik, som improviseres frem ved brug af en voice-loopmaskine. 


Hayduk & Grankvist består af skuespillerne Iben Hayduk og Michael Grankvist. Hayduk & Grankvist har specialiseret sig i genren longform-improvisation, hvor forestillingen bliver én lang en-akter i stedet for de mere afbrudte scener, som kendertegner meget traditionel impro-teater. Alle forestillingerne bliver skabt med udgangspunkt i et inspirationsord fra publikum.



Da Adam mødte Eva

Rammen om fortællingen er nutiden. Adam er af en ubestemt årsag ikke sammen med Eva længere, men er taget på sin første blind-date efter bruddet. Selvom Adams intention er at komme videre i livet, er han tydeligvis stadig forelsket i Eva, og daten ender med kun at handle om hende. 


Adam genopliver tiden i Edens Have inden Eva kom til. Han oplever Eva – gaven for Vor Herre og Adams bedste og eneste ven. Eva og Adam spiser af æblet, og venskabet bliver sat på en alvorlig prøve, da Adams hoved pludselig fyldes af hidtil ukendte følelser; forelskelse, seksuel, tiltrækningskraft, forfængelighed og akavede tilnærmelser. Præcis, som man finder dem hos enhver anden teenagedreng.


Adam oplever verdenshistoriens første pubertet. Han har ingen at dele det med, han har ikke fået seksualundervisning og han har ingen forventninger. 

Da Adam mødte Eva er historien om en mand, der hvilede i sig selv, indtil han mødte Eva.


Forestillingen er minimalistisk fortælleteater, men med masser af energi og humor. Under overfladen lurer en karikatur af manden, af kvinden og af parforholdet, uden at der dog bliver moraliseret. Forestillingen er ærlig og neutral, men den er stadigvæk udviklet i dyb kærlighed til såvel den bibelske fortælling som til det traditionelle parforhold.

Varighed: 30 minutter